English       Dansk   
Monthuset

Vi er altid på udkig efter enestående mønter – til dig

Mønthuset er altid på udkig efter enestående mønter, vi kan tilbyde til samlere. Vores netværk strækker sig over hele kloden og dækker hundredevis af auktionshuse, mønthandlere, museer, banker, investorer og berømte samlere. Vi samarbejder også med maritime arkæologer, der leder efter skibsvrag og bevarer den maritime arv som f.eks. mønter af historisk interesse. Alle de nedennævnte mønter er tilgængelige for danske samlere gennem Mønthuset Danmark.

São José skibsvraget

São José forliste ud for Mozambiques kyst i 1622 efter at være blevet angrebet af engelske og hollandske skibe, på vej til Indien, hvor den legendariske opdagelsesrejsende Vasco da Gamas oldebarn Fransisco da Gama skulle indsættes som vicekonge. Om bord på skibet var en kongelig skat fra det portugisiske imperium, der skulle støtte handel med østen og portugisiske udposter på handelsruten.
Efter omfattende historisk forskning efterfulgt af en storstilet magnetometerundersøgelse i 2003 og 2004 begyndte marinearkæologer udgravningen og bjergningen af São José ud for Mozambiques kyst i april 2005. Under udgravningen blev der fundet 24.000 mønter, men mindre end 7.200 er samlermønter, i henhold til Numismatic Guarantee Corporation (NGC).

Guldmønten på 100 kg

Verdens største guldmønt var i Danmark i 2009 som en del af et road show, der besøgte ti lande i Europa.

Den 100 kg tunge mønt i 99,999 % rent guld, skabte masser af interesse hos medierne og befolkningen i alle de lande, hvor den blev udstillet.

I Danmark blev mønten udstillet på Nationalmuseet i København.

Møntskatten fra Bruxelles

Den største middelalderlige møntskat fundet i Europa. Denne enorme møntskat blev fundet i Bruxelles i 1908 og består af ca. 150.000 sølvpennies fra England, Skotland, Irland og kontinentet. Mønterne er blevet udstillet på museer i Oslo, Oxford og Turku i 2004.

Guldtransporten

Om morgenen den 9. april 1940 blev den norske guldbeholdning evakueret fra Norges Nationalbank under dramatiske forhold. 50 ton guldbarrer og guldmønter blev i al hemmelighed transporteret med lastbiler ud af Oslo. I samme øjeblik som de sidste lastbiler forlod Oslo, marcherede de tyske soldater ind i Norges hovedstad. Guldet blev bragt længere mod nord gennem hele landet og til sidst sejlet i sikkerhed i England.

Der var også mange danske mønter i transporten, f.eks. den første 10-krone i guld, som blev udgivet af Christian IX.


Mønthuset Danmark A/S • Vestergade 18E • DK-1456 København K • telefon: 77 30 20 10 • www.monthuset.dk • info@monthuset.dk